Fagforening

Alt hvad du skal vide om optagelsekrav og priser på fagforeninger.

Omkring 1,9 millioner danskere er medlem af en fagforening. Det svarer cirka til 66 procent af alle beskæftigede. Efter en række år med tilbagegang i medlemstallene, er der nu begyndt at komme flere medlemmer af lønmodtagerorganisationerne igen. Stigningen skyldes primært en fremgang i medlemstallene hos de fagforeninger, der står uden for hovedorganisationerne, også kaldet de gule fagforeninger.

Hvad er en fagforening?

En fagforenings primære formål er at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår for dens medlemmer. Det gør fagforeningen ved at varetage medlemmernes interesser, på områder som løn, ferie, uddannelse, arbejdsmiljø og så videre.

De traditionelle danske fagforeninger er delt op i faggrupper. Det vil sige, at de kun optager medlemmer som arbejder inden for bestemte erhverv. Fagforeningerne er dernæst inddelt i de tre faglige hovedorganisationer LO, FTF og Akademikerne.

Hovedorganisationerne og fagforeningerne har sammen med arbejdsgiverorganisationerne været med til at opbygge den danske model for løn- og arbejdsvilkår, som bygger på kollektive aftaler og selvregulering. Kun i begrænset omfang spiller lovgivningen en rolle.

Således er der eksempelvis ingen minimumsløn fastsat per lov i Danmark. Det er lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationerne selv, der forhandler de overenskomster, som blandt andet dækker mindstelønnen. Det er derfor, man også kalder de traditionelle fagforeninger for de overenskomstbærende fagforegninger.

Siden 2002 har det dog været lovligt at drive tværfaglige fagforeninger. Disse tværfaglige fagforeninger er blevet kendt som de gule fagforegninger.

De “gule fagforeninger”

Som det fremgår af punkterne, så repræsenterer de gule fagforeninger en mere individuel tilgang til arbejdsmarkedet. Det indebærer blandt andet, at lønforhandlinger i højere grad er pålagt den enkelte medarbejder. Et af argumenterne for denne tilgang er, at medarbejderens individuelle kompetencer og arbejdsindsats har større chance for at blive belønnet.

En anden væsentlig forskel mellem de traditionelle- og gule fagforeninger er, at de gule fagforeninger optager alle medlemmer, uanset hvilken branche de arbejder i. De traditionelle fagforeninger optager derimod kun medlemmer, som er beskæftiget inden for et specifikt fagområde.

De gule fagforeninger afspejler det moderne og skiftende arbejdsmarked, som består af flere forskellige typer beskæftigelse. Dette er blandt andet en af årsagerne til deres stigende medlemstal.

Fagforeninger for selvstændige

De fleste fagforeninger optager både lønmodtagere og selvstændige som medlemmer, men der er flere fagforeninger på det danske marked, som specifikt henvender sig til selvstændige. Blandt dem er blandt andet Ase og Virksom.

Der blev indført nye dagpengeregler i oktober 2018. Reglerne ændrede blandt andet måden, hvorpå du som selvstændig opsparer retten til dagpenge. I dag vil alle registrerede indtægter tælle med i din dagpengeberettigelse. Det gælder både indtægt fra lønmodtagerjobs og overskud fra din selvstændige virksomhedsdrift. De nye ændringer skal harmonisere reglerne for alle beskæftigede i Danmark, og gøre det nemmere og mere overskueligt for selvstændige at optjene dagpenge.

Fagforeninger for studerende

Som gratis studiemedlem kan du blandt andet få karriere- og faglig hjælp, deltage i kurser og arrangementer, modtage rabat på forsikringer og meget mere.

Fagforening og a-kasse

Forskellen mellem en fagforening og en a-kasse er, at a-kassen udelukkende tager sig af din dagpengeydelse. Det er a-kassen, som sørger for, at dagpengereglerne bliver overholdt, og at dine dagpenge bliver udbetalt. En fagforening kan hjælpe dig med mange andre ting end dine dagpenge. Du kan både få hjælp fra din fagforening, når du er i arbejde og når du er ledig.

Det kan din fagforening hjælpe med når du er i arbejde

Det er værd at bemærke, at der kan være stor forskel på, hvor mange serviceydelser de forskellige fagforeninger tilbyder. Nogle fagforeninger, som eksempelvis Krifa, tilbyder sågar flere forskellige niveauer af service, alt efter hvilket medlemskab man vælger. Det giver større frihed og et billigere slutprodukt for forbrugeren.

Dét kan din fagforening hjælpe med hvis du bliver ledig

Man må ikke fyre folk uberettiget i Danmark. Din fagforening kan derfor hjælpe dig, hvis du bliver uberettiget fyret fra dit arbejde eller din elevplads. Fagforeningen kan både tage direkte kontakt til din arbejdsgiver, og de kan føre din sag i retten.

Fagforeningerne har som regel om en masse tilbud til deres ledige medlemmer. Det kan eksempelvis være workshops, kurser, uddannelser, events og arrangementer. Undersøg hvilke muligheder fagforeningen tilbyder inden du melder dig ind, og find en fagforening der matcher dine behov.

Priser på fagforeninger

Du betaler månedligt kontingent til din fagforening. Prisen på det månedlige kontingent varierer meget, alt efter hvilken fagforening du vælger. De billigste fagforeninger er uden tvivl de gule fagforeninger. Du kan spare helt op til 6.000 kroner om året ved at vælge en gul fagforening.

Fradrag for fagforeningskontingentet

Bemærk, at der er ubegrænset fradrag for kontingentet til din a-kasse, samt eventuelle bidrag til efterløn og fleksydelsesordningen.

En billig fagforening?

Det er nemt at finde den billigste fagforening i Danmark. Bruger du en sammenligningsside som skift-a-kasse.dk, kan du nemlig hurtigt danne et overblik over priserne.

Husk blot på at fagforeningernes tilbud og serviceniveau kan hænge sammen med prisen. Nogle fagforeninger specialiserer sig måske også inden for dit erhverv, hvorfor den billigste fagforening ikke altid vil være den bedste, for dig.

Læs mere om hvad du skal være særlig opmærksom på, når du vælger en billig fagforening.

5 fordele ved at være medlem af en fagforening

Det er valgfrit, om du vil være medlem af en fagforening. Der er dog mange fordele ved at være det.

Oprindeligt var det foreninger, der sørgede for, at en bestemt faggruppes arbejdsforhold var i orden. Fagforeningen forhandlede overenskomster og organiserede strejker.

Det gør mange fagforeninger stadig, men i dag findes der også tværfaglige fagforeninger, som er en ”light”-version af de gamle fagforeninger. De hjælper dig stadig med, at overenskomsterne på din arbejdsplads bliver overholdt, men de optager medlemmer fra alle faggrupper, og de forhandler ikke overenskomster, tilbyder tillidsrepræsentanter eller deltager i strejker. Til gengæld er prisen lavere.

1. Du kan blive gratis medlem af en fagforening som studerende

Det kan virke som en stor post i et studiebudget at tilmelde sig en fagforening, men rigtig mange steder kan du faktisk være medlem helt gratis, mens du studerer. Det er typisk de tværfaglige fagforeninger, der tilbyder studerende gratis medlemskab. Her kan du både få hjælp i forhold til dit studiejob, men du får også en lang række studierelaterede tilbud som for eksempel kurser i stresshåndtering, jobsøgning eller eksamensangst, samt de øvrige tilbud og rabatter, der tilbydes alle medlemmer, på alt fra privatforsikringer til studiebøger, entreer og ferieophold.

Når du nærmer dig studiets afslutning, kan du altid vurdere, om du fortsat vil være medlem af den samme fagforening og betale kontingent der, eller om du vil finde en billigere eller mere fagspecifik fagforening, der passer til din branche.

2. Der er mange penge at spare ved at være medlem af en fagforening

Medlemskab af en fagforening koster fra cirka 70 kroner og op til omkring 600 kroner om måneden. Men selvom der er tale om en månedlig udgift, kan der være mange penge at spare. For det første, hvis du får for lidt i løn, feriepenge eller pension, hvilket din fagforening kan undersøge og være med til at rette op på, men også hvis du bliver uberettiget opsagt, da du kan have ret til kompensation på mange måneders løn. Dertil kommer de udgifter, du potentielt kan spare på advokatbistand og retssag, hvis det kommer så vidt.

3. Fagforeningsmedlemskab giver mange fordele

Ovenstående er kun et udpluk, og det er op til de enkelte fagforeninger at bestemme, hvad de vil tilbyde deres medlemmer. Når du leder efter fagforening, kan det derfor være en fordel at kigge på, hvad der tilbydes af medlemsfordele, inden du beslutter dig.

4. Du kan altid skifte fagforening

Hvis du skifter fag, hvis du finder et bedre eller billigere alternativ til din nuværende fagforening, eller hvis du bliver hjemmegående og derfor ikke længere har brug for dit medlemskab, kan du uden problemer skifte fagforening eller opsige medlemskabet.

Ønsker du at opsige medlemskabet helt, skal du gøre det selv ved at tage kontakt til din fagforening. Medlemskabet løber typisk til udgangen af indeværende måned.

Ønsker du at skifte til en anden fagforening, melder du dig blot ind der og informerer om, hvor du på nuværende tidspunkt er medlem. Så sørger den nye fagforening for overflytningen.

5. Du kan blive sikret meget billigt

Du behøver ikke at blive medlem af en dyr og overenskomstforhandlende fagforening. Du kan faktisk blive medlem for helt ned til cirka 70 kroner om måneden hos en tværfaglig fagforening – her kan du stadig nyde godt af overenskomsternes mange fordele, men du slipper for at strejke og deltage i lockouts.