Dagpengesats 2024

Sådan beregnes din dagpengesats

Din dagpengesats er individuel.

Når du bliver ledig, laver din a-kasse en særskilt udregning for at finde ud af, hvor meget netop du har ret til at få i dagpenge.

Udregningen tager udgangspunkt i 12 måneder ud af de sidste 24 måneder, hvor du har tjent mest.

A-kassen kigger altså på de sidste to år og udvælger de måneder, hvor din indkomst har været højest, såfremt den har været svingende. Overstiger din gennemsnitlige månedsløn 24.588 kroner, vil du få den højeste dagpengesats på 20.359 kroner i 2024. Er din månedsløn i gennemsnit lavere, vil du få det, der svarer til 90% af det udregnede gennemsnit.

Uanset om du er lønmodtager, dimittend eller efterlønsmodtager, så skelnes der mellem to forskellige dagpengesatser.

Den ene er for fuldtidsforsikrede og den anden for deltidsforsikrede. Du vælger selv om, du ønsker at være fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret gennem din a-kasse.

Der er fordele og ulemper ved begge medlemstyper, så det er op til dig selv at vurdere, hvilken løsning der bedst passer dig og dine beskæftigelsesmuligheder.

For fuldtidsforsikrede

• For at være fuldtidsforsikret, skal du arbejde mere end 30 timer om ugen
• Du skal stå til rådighed for 37 timers arbejde (eller jobsøgning) om ugen
• Du må gerne arbejde på deltid og stadig være fuldtidsforsikret (medmindre du ikke ønsker, at være til rådighed for 37 timer om ugen)

For deltidsforsikrede

• For at blive fuldtidsforsikret, skal du som minimum stå til rådighed eller arbejde op til 30 timer om ugen
• Hvis du ikke ønsker fuldtidsjob, men gerne vil arbejde deltid op til 30 timer pr. uge
• Det er ikke påkrævet af dig at skifte til deltidsforsikring, fordi du arbejder deltid
• Arbejder du mere end 37 timer om ugen i tre måneder, skal du skifte til fuldtidsforsikring
• Deltidsforsikring kan være en god løsning, hvis du studerer og er over 30 år

Samme dagpengesats i alle a-kasser

Du får altid den samme dagpengesats – uanset hvilken a-kasse du er medlem af.

Dagpengene er en offentlig arbejdsløshedsforsikring, som bliver udbetalt af staten. A-kassen er statens administrative bindeled. Det betyder, at de står for det praktiske, men pengene udbetales af staten.

Dagpengesatserne og reglerne herfor er derfor de samme i alle a-kasser. Din dagpengesats er den samme, uanset om du er medlem af Krifa, Det Faglige Hus eller en helt tredje a-kasse.

Dagpengesats for lønmodtagere

Din personlige dagpengesats bliver udregnet ud fra din tidligere lønindtægt. Som udgangspunkt medregnes de 12 måneder, hvor du har fået mest løn, inden for de sidste 24 måneder. Har du ikke haft 12 måneder arbejds indenfor de sidste 24 måneder, medregnes de seneste tre års indtægter.

Du kan maksimalt få 90 procent af din tidligere månedsløn i dagpenge. Du kan dog aldrig modtage mere end den højeste dagpengesats, som bliver fastsat og reguleret af staten hvert år. For at få den højeste dagpengesats i 2024, skal du som fuldtidsforsikret tjene minimum 24.588 kroner om måneden før skat.

Dagpengesats for dimittender

Som lønmodtager skal du opfylde nogle helt faste krav for at være dagpengeberettiget. Du skal blandt andet have arbejdet i minimum ét år, inden for de sidste tre år, samtidigt med du har betalt kontingent til din a-kasse. Det forholder sig anderledes hvis du lige er blevet færdig med en videregående uddannelse.

Du behøver ikke opfylde beskæftigelseskravet som dimittend. Hvis du senest 14 dage efter din sidste eksamen melder dig ind i en a-kasse, så kan du modtage dimittenddagpenge. Det er uanset om, du har arbejdet under din uddannelse eller ej. Dimittenddagpenge bliver derfor ikke udregnet ud fra tidligere indtægter, men ligger i stedet fast for alle nyuddannede. Til gengæld skelnes der ved dimittenddagpenge mellem forsørgere og ikke-forsørgere.

Læs mere om reglerne og vilkårene på a-kasser for studerende.

Dagpengesats for selvstændige

Når du har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, så udregnes din dagpengesats som udgangspunkt ud fra overskuddet i din afsluttede virksomhed. Du kan få beregnet din dagpengesats ud fra de to år med størst overskud, inden for de sidste fem år. Du kan maksimalt få en sats, der svarer til 90 procent af din gennemsnitlige dagsløn, dog aldrig mere end den højeste dagpengesats.

Læs mere om dagpenge for selvstændige.

For at kunne beregne din dagpengesats skal din virksomhed minimum have haft tre sammenhængende hele regnskabsår. Har virksomheden haft færre end tre regnskabsår, så bliver din dagpengesats udregnet ud fra tidligere beskæftigelsesforhold. Bemærk dog, at du kan få beregnet din dagpengesats fra virksomheden, hvis du har drevet flere selvstændige virksomheder som hovedbeskæftigelse. Det kræver blot, at virksomhederne enten har overlappet hinanden, eller er startet umiddelbart efter hinanden. Det vil sige, at hvis du har drevet sin sidste virksomhed i to år, men at du umiddelbart inden drev en anden virksomhed i fem år, så opfylder du kravene, og din dagpengesats vil blive udregnet ud fra virksomhedernes indtægt.

Du kan også ansøge om dagpenge med fast sats, hvis indtægterne fra din tidligere virksomhed er meget lave. Den faste sats udgør 82 procent af den højeste dagpengesats. Du vælger selv, om du vil ansøge om dagpenge med fast sats, eller efter udregning af virksomhedens indtægt. Husk blot på, at du ikke kan ændre til fast sats, når du først har fået udbetalt dagpenge efter beregnet sats.

Nye dagpengeregler for selvstændige

Siden 1. oktober 2018 har der været nye dagpengeregler for selvstændige.

Reglerne berører de personer, som anses for at være atypisk beskæftigede.

Det vil sige folk, som både har lønmodtagerjob på kortere basis (eksempelvis projektansættelse), samt andre job i egen virksomhed (freelance med mere). De nye regler bevirker, at alle indtægtskilder som bliver registreret i SKAT, tæller med i optjeningen af dagpengeretten. Det gør det meget nemmere og bedre for folk, der har flere forskellige beskæftigelser.

Dagpengesats for efterlønsmodtagere

Din efterløn bliver som udgangspunkt udregnet ud fra din tidligere indtægt.

Det er de 12 måneder, hvor du har fået mest i løn, inden for de sidste 24 måneder, der ligger til grundlag for din efterlønssats. Du kan dog maksimalt modtage den højeste dagpengesats i efterløn. Går du på efterløn mindre end to år efter, du har modtaget dit dagpengebevis, kan du maksimalt modtage 91 procent af den højeste dagpengesats.

Skattefri præmie

Du har mulighed for at optjene skattefrie præmier, hvis du venter med at gå på efterløn.

Satserne for de skattefrie præmier bliver reguleret sammen med de øvrigt dagpengeydelser hvert år. For at optjene en skattefri præmie, skal der indberettes 481 løntimer i SKATs indkomstregister. Du kan maksimalt optjene 12 skattefrie præmier. Præmierne bliver udbetalt når du når folkepensionsalderen.

Dagpengesats for unge

Der gælder særlige dagpengesatser, hvis du er under 25 år. Satserne afhænger af dine uddannelseskompetencer og tidligere indtjening.

Dagpengesats under uddannelsesløft

Du kan tage en faglært uddannelse, mens du er på dagpenge – hvis du er fyldt 30 år og er ufaglært, eller har en forældet uddannelse. Her modtager du 80 procent af din individuelle dagpengesats under uddannelsesløft. Der er mulighed for at modtage 100 procent af din individuelle sats, hvis uddannelsen er med på listen over områder med mangel på arbejdskraft.

Find denne liste og læs mere om uddannelsesløft på star.dk.

Lønsikring

Du kan vælge at supplere dine dagpenge med en privat lønsikring. Med en privat lønsikring kan du beholde mellem 80 og 90 procent af din tidligere indtægt, hvis du bliver ledig. Der er ikke samme maks. begrænsning som på dagpengeydelsen.

Normalt fungerer det sådan, at du skal være dagpengeberettiget for at kunne få en lønsikring. Den private lønsikring betaler så differencen mellem den maksimale dagpengesats, og det beløb du har valgt at forsikre dig for.

Der findes dog nogle pengeinstitutter, hvor du kan købe lønsikring uden at være medlem af en a-kasse. Du skal dog betale noget mere i præmie for lønsikringen, når du ikke er medlem af en a-kasse.

Arbejdsgivernes dagpengegodtgørelse (G-dage)

Som lønmodtager kan du ikke få dagpenge de første to dage, efter du er blevet ledig. Din arbejdsgiver skal i stedet betale dig dagpengegodtgørelse (G-dage).

Du skal være medlem af en a-kasse, og have arbejdet minimum 74 timer inden for de sidste fire uger for at kunne få dagpengegodtgørelse. G-dage bliver delt op i halve og hele dage. Arbejdsgiveren skal betale en hel G-dag, hvis du arbejder under fire timer per dag, i de første to dage efter din fratrædelse. Arbejder du mellem 4 og 7,4 timer skal arbejdsgiveren betale en halv G-dag. Arbejder du 7,4 timer eller mere i de første to ledighedsdage, har du ikke ret til dagpengegodtgørelse.

Du har ikke ret til dagpengegodtgørelse hvis du selv siger op, bliver fyret på grund af misligholdt kontrakt, starter i andet job (minimum 7,4 timer per dag), er syg eller holder ferie på dine G-dage, eller hvis arbejdsgiveren går konkurs eller i betalingsstandsning.

Omregningssats

Omregningssatsen bruges til at beregne fradrag i dine arbejdsløshedsdagpenge. Satsen bliver reguleret sammen med de øvrige dagpengeydelser, én gang om året den 1. januar.