Danmarks største guide til a-kasser

Ledighed er et bredt begreb.

Overordnet set, er det en beskrivelse af det nuværende antal af arbejdsløse eller folk uden for arbejdsmarkedet i Danmark. Men målemetoden, man benytter, kan have en stor indflydelse på størrelsen og omfanget af ledighedstallene.

Når man taler om “bruttoledige”, “nettoledige” og “AKU-ledige” kan der nemlig være tale om tre vidt forskellige grupperinger. Det betyder, at når ledigheden bliver diskuteret i den offentlige debat af eksperter, repræsentanter fra det offentlige og journalister, er der ofte risiko for forvirring, eller at parterne taler forbi hinanden.

I dette indlæg gennemgår vi de fire vigtigste – og mest omtalte – former for ledighed, og hvordan de er målt på. I hvert afsnit linker vi også til, hvor du kan se de aktuelle ledighedstal for denne ledighedstype.

Hvad er strukturel ledighed?

Strukturel ledighed, også kaldet strukturarbejdsløshed, er den del af arbejdsløsheden, som ikke ville kunne nedbringes ved en øget efterspørgsel på arbejdskraft. Overordnet set er strukturel ledighed, når der er bestemte strukturelle forhold i samfundet, som forhindrer ledige i at komme i job.

Strukturel ledighed betragtes ofte som noget permanent og er en del af vores nuværende økonomiske model. Det defineres derfor ofte som et lønniveau, der er foreneligt med en stabil inflation for den danske økonomi.

Diverse økonomiske teorier har forskellige forklaringer på, hvorfor strukturel ledighed eksisterer i vores nuværende samfundsorden.

Strukturel ledighed kan for eksempel være en mangel på kvalificeret arbejdskraft; at arbejdspladserne ønsker at tilbyde en højere løn for så til gengæld at have færre ansatte eller at de ledige gør krav på højere lønninger, som arbejdsgiverne ikke er villige til at imødekomme.

Søgeledighed eller friktionsledighed

En anden stor årsag til strukturel ledighed er søgeledighed eller friktionsledighed.

Når virksomheder leder efter nye medarbejdere, efterspørger de ofte personer med specifikke kvalifikationer. Men fordi arbejdsgivere og ledige ikke ved præcis, hvad der efterspørges, eller hvem der tilbyder hvilke jobs, kan det tage tid at finde hinanden.

Dette er især tilfældet for nyledige og dimittender, der endnu ikke har et stort netværk inden for deres fagområde.

Er du dimittend og på jagt efter en A-kasse, der kan hjælpe med at sætte dig i kontakt med virksomheder og organisationer inden for dit fagområde? Så kan du sammenligne a-kasser på vores forside.

Hvad er nettoledighed?

Nettoledighed er antallet af registrerede ledige, der ikke er i aktivering. Det er den samme ledighed, som er registreret i a-kasserne og jobcentrene. Tallet omfatter altså alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i aktivering.

Nettoledigheden bliver målt på månedlig basis. Tallene bliver herefter indgivet til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som publicerer dem via Dansk Statistik.

Du finder den aktuelle nettoledighed i Dansk Statistiks database.

Fordelen ved at måle nettoledigheden er, at den er hurtig og frit tilgængelig. Målingen har fundet sted siden 1979, så der er et væld af data, som gør det muligt at sammenligne ledigheden mange år tilbage.

Ulempen ved nettoledighed er, at Danmark er et af de få lande, der laver denne måling. Det er derfor sværere at sammenligne de danske tal med udlandet.

Hvad er bruttoledighed?

Bruttoledighed minder på mange måder om nettoledighed.

Her er ledige i aktivering dog inkluderet. Det betyder, at det dækker over registrerede ledige mellem 16 og 64 år, som modtager dagpenge eller er jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Bruttoledigheden bliver opgjort på samme vis som nettoledigheden. Du kan derfor også finde de aktuelle månedlige tal på i Dansk Statistik.

Er du nysgerrig på, hvor bruttoledigheden lå sidste år? Så kan du læse vores indlæg om ledighed i Danmark i 2019.

Hvad er AKU-ledighed?

AKU, eller Arbejds­kraftunder­søgelsen, er en ny opgørelse over ledighed i Danmark.

AKU-ledighed er en stikprøveundersøgelse baseret på et spørgeskema. Det følger den internationale standard for arbejdsløshedsstatistik, som er blevet fastlagt af ILO, International Labour Organization. Der bliver årligt gennemført omkring 89.000 interviews om året.

AKU gør det muligt at sammenligne ledighedstal imellem lande.

AKU-ledighedens definitionen på en ledig person er:

• At du er helt uden arbejde
• At du kan tiltræde et job inden for to uger
• Har været aktivt jobsøgende inden for de sidste fire uger

Fordelen ved AKU er, at det er en international standard, som gør det muligt, at sammenligne Danmark med andre lande. Undersøgelsen inkluderer også ledige, som er uden indkomst, men stadig søger job. Det kunne eksempelvis være studerende eller personer, som er faldet ud af dagpengesystemet, men af forskellige årsager ikke må modtage kontanthjælp.

Ulempen ved at bruge AKU-ledighed som måling, er at stikprøvebaserede undersøgelser har en højere statistisk usikkerhed. Der kan slet og ret være flere eller færre ledige, end der er registeret med AKU.

Fordi undersøgelsen tager så relativ lang tid, bliver den også kun publiceret fire gange om året. At undersøgelsen kun publiceres en gang i kvartalet betyder, at den altid være lidt bagud med virkeligheden. Coronakrisen udbrød eksempelvis i marts 2020, hvilket betyder, at AKU-ledighedstallene først blev publiceret engang i juni.