Danmarks største guide til a-kasser

Månedens A-kasse: ASE

Compriso

A-kasser og fagforeninger er kun blevet vigtigere i løbet af 2020 – også for grupper, der traditionelt set ikke figureret ofte i statistikkerne for a-kassemedlemmer, heriblandt ledere og erhvervsdrivende.

Ifølge de seneste tal fra Dansk Statistik er ASE, en uafhængig a-kasse for selvstændige, vokset med +1.000 nye medlemmer siden januar. Det er oveni den forrige stigning, som ASE så i enden af 2019.

Ved første øjekast kan man fristes til at tilskrive den udvikling den (stadig) aktuelle coronakrise, men medlemsvæksten begyndte før, at krisen for alvor kom til Danmark.

Derfor vurderer Skift A-kasse, at ASE i denne måned må ses som månedens a-kasse.

En a-kasse, der er populær blandt de yngre (25 til 39-årige)

Det er især de yngre, at ASE har set en stigning i medlemmer.

Nye medlemmer i alderen 25-39 år står for mere end 65% af de nye tilmeldinger.

Det seneste års generelle usikkerhed på arbejdsmarkedet kan være en af årsagerne til, at selvstændige, iværksættere og andre erhvervsdrivende har fået øjnene op for værdien af en god a-kasse og fagforening. Især for målgrupper, der traditionelt set ikke har haft samme behov for dagpenge eller krisehjælp tidligere.

ASE har vendt skuden

ASE havde et hårdt 2019.

Deres medlemstal var faldende, de håndterede mange klager og de havde den laveste TrustPilot-score blandt de gule a-kasser og fagforeninger. Som vi har skrevet om tidligere, kan antallet af klagesager nuanceres, men de to andre forhold var – uanset hvordan de vendes og drejes – dårlige for a-kassen.

I dag er dette ikke længere tilfældet.

Deres medlemstal stiger støt og selvom der har været et øget pres på a-kasserne på grund af COVID-19, er det lykkedes ASE at hæve sin TrustPilot-score fra 4.0 til 4.1 ud af 5. Det har betydet, at de nu ligger behageligt i midten af lejet for de gule a-kasser – og noget over flere af de røde.

Sommerpakken for selvstændige kan have givet et ekstra skub til den gode udvikling

ASE kan også have fået ekstra vind i sejlene på grund af de særlige politiske aftaler, der har været henvendt erhvervsdrivende, der er blevet berørt af coronakrisen.

Deres største målgruppe, erhvervsdrivende, har siden sommeren – og frem til 31. oktober – haft mulighed for at melde sig ind i en a-kasse med tilbagevirkende kraft og få hele regnskabsåret for 2019 medregnet i deres optjening af dagpengeret.

Det betyder, at hvis man som iværksætter eller selvstændig kan have optjent en ny dagpengeret, selvom man ikke har levet op til de almindelige genoptjeningsregler om 1-års medlemskab, før man kan modtage dagpenge.

Retten til dagpenge for tvangslukkede virksomheder er også blevet forlænget til slutningen af året.

Sammenlign din a-kasse og fagforening på Skift-A-Kasse

Overvejer du at blive medlem af ASE?

Eller er du stadig i gang med at sammenligne a-kasser for at finde den rigtige til dig? Så tag et kig på vores oversigt over a-kasser. Her finder du de aktuelle priser og TrustPilot-anmeldelser.

Du kan også læse mere om de enkelte a-kassers styrker og svagheder ved at scrolle længere ned på forsiden.